Gå til hovedindhold

Velkommen til Albertslund - en god by for børn og familier

Albertslund blev grundlagt med det gode familieliv i tankerne og befolket af unge udflyttere fra København i 1960’erne. De søgte lys, luft og bedre velfærd. Og det fik de – og var sammen om at skabe en helt særlig by for børn og familier. Det har den været lige siden…

 

Her er flere kilometer cykelsti end vej. Her er dyregård, badesø og vikingelandsby. Her er musik og teater. Her kan børnene afprøve deres talent i en af de over 300 foreninger, på Musikskolen eller Billedskolen.

 

Her er over 150 legepladser. En stor skov, kanaler, to ”bjerge” og kunst hvor du mindst venter det. Her er tunneller, broer og forbindelser mellem de lave huse og de grønne parker, mellem landsbyer og boligområder, mellem nysgerrige børn og aktive ældre, mellem leg og læring. Her er børnefestuge, festivaler og rollespil i det grønne.

Mød Jacob

I videoen her kan du møde Jacob Leisin, der er vild med Albertslund. Det er han pga. af mange ting - ikke mindst de fantastiske rammer for børnelivet og de mange ildsjæle, der gør en kæmpe forskel for livet i børnehøjde i Albertslund. Jacob er selv en af byens ildsjæle, der bl.a. gør en kæmpe indsats for børnefestugen, SFO'ernes store rollespil i Vestskoven og i fritiden som fodboldtræner. Og så er han heldigvis også leder af SFO Egeskoven

Vil du være med?

Med over 300 aktive foreninger er der noget for alle i Albertslund. Også for dig. Padel og petanque. Fodbold og fitness. Basketball og badminton. Bare for at nævne noget af alt det, du kan lave i Albertslund. Hvilken forening vil du være med i?