Gå til hovedindhold

Velkommen til Albertslund - den lille kulturhovedstad

Albertslund er kendt som den lille kulturhovedstad, fordi den byder på meget mere kunst og kultur end man kan forvente af en by på vores størrelse.

 

Her er dyregård, badesø og vikingelandsby. Her er musik og teater. Her kan børnene afprøve deres talent i en af de over 300 foreninger, på Musikskolen eller Billedskolen.

 

Her er over 150 legepladser. Her er kunst, hvor du mindst venter det. Her er tunneller, broer og forbindelser mellem de lave huse og de grønne parker, mellem landsbyer og boligområder, mellem nysgerrige børn og aktive ældre, mellem leg og læring. Her er børnefestuge, festivaler og rollespil i det grønne.

 

Her er rig mulighed for at være vild med kunst og kultur.

Mød Sofia

I videoen her kan du møde Sofia Buus-Hansen, der arbejder med byudvikling - mere præcist at få udviklet det gamle Vridsløselille Statsfængsel fra lukket fængsel til den åbne bydel Vridsløse. Det arbejde er i fuld gang, og i den forbindelse har Sofia mfl. taget initiativ til Porten, som er et nyt samlingspunkt for iværksætteri, kreativitet og fællesskab i hjertet af Albertslund, som også samarbejder med spillestedet Forbrændingen, Albertslund Bibliotek, Musikskolen mfl. Porten åbner op for store og små oplevelser - alt fra øl og rock til kunst og fortællinger i de ikoniske rammer. Bl.a. derfor er Sofia vild med Albertslund.  

Oplevelser for alle

Uanset om du er til rockkoncerter, litteraturfestivaler eller til hyggelige familieudflugter, så har Albertslund en masse at byde på. Her lever vi midt i naturen og med et rigt kultur- og fritidsliv...