Vær vild med Albertslund - det her er der i poserne med blomsterfrø
Er du en af de heldige, der har fået en af vores poser med blomsterfrø? Her kan du læse hvilke blomsterfrø, der er i poserne "VÆR VILD MED ALBERTSLUND". De indeholder kort fortalt forskellige frø af 27 en-, to- eller flerårige bi- og sommerfuglevenlige urter. Og det er naturligvis hjemmehørende arter
I poserne "VÆR VILD MED ALBERTSLUND" er en blanding, der kan indeholde forskellige frø af 27 en-, to- eller flerårige bi- og sommerfuglevenlige urter.
Poserne indeholder en blanding af disse hjemmehørende arter:
1-årige urter: Kornblomst, Centaurea cyanus (6%). Gærdevalmue, Papaver dubium (2%).
2-årige urter: Vild gulerod, Daucus carota (5%). Almindelig bjørneklo, Heracleum sphondylium (1%). Blåmunke, Jasione montana (0,8%). Vild kørvel, Anthricus sylvestris (3%).
Flerårige urter: Almindelig røllike, Achillea millefolium (3%). Liden klokke, Campanula rotundifolia (0,8%). Almindelig knopurt, Centaurea jacea (7%). Hvid snerre, Galium album (7%). Prikbladet perikon, Hypericum perforatum (2%). Almindelig kongepen, Hypochaeris radicata (3%). Blåhat, Knautia arvensis (4%). Hvid Okseøje, Leucanthmum vulgare (7%). Almindelig kællingetand, Lotus corniculatus (2%). Trævlekrone, Lychnis flos-cuculi (3%). Moskuskatost, Malva moschata (7%). Humlesneglebælg, Medicago lupulina (2%). Lancetvejbred, Plantago lanceolata (6%). Brunelle, Prunella vulgaris (4%). Bidende ranunkel, Ranunculus acris (1%). Almindelig syre, Rumex acetosa (2,8%). Høstborst, Scorzoneroides autumnalis (1,6%). Dagpragtstjerne, Silene dioica (6%). Blæresmælde, Silene vulgaris (7%). Græsbladet fladstjerne, Stellaria graminea (1%). Eng-gedeskæg, Tragopogon pratensis (5%).
Der er blandet frøfyld (majsgranulat) i frøene, for at lette udsåningen.
Oprindelse: Tyskland, UG1 (nordvesttyskland). Fremavlet af ENSPA (Europaean Native Seed Producers Association) certificerede avlere.
Frøene begynder at spire når de vandes. Det er vigtigt at holde dem fugtige i hele spireperioden på 2-3 uger. Efter 2-3 uger kan der vandes efter behov, fx én gang om ugen hvis ikke der kommer regn.
Følg med i meget af det der sker i Albertslund
I kulturkalenderen på Kultunaut kan du følge med i meget af det der sker i Albertslund - se hvilke kommende begivenheder, arrangementer osv. som det er muligt at deltage i.
Følg med i udviklingen af bydelen Vridsløse
Engang var der et lukket fængsel. I fremtiden skal der være en åben bydel. Følg med i udviklingen af området med det gamle Vridsløselille Fængsel, der skal blive en grøn og levende bydel i hjertet af Albertslund.